Connie kan ikke undværes
14. september 2009
Foto: Jacob Dall
”Du kan ikke undværes!” Vi har sikkert alle hørt det, og flere af os har selv oplevet det på vores arbejde, når vores chef har uddelt ros. Klicheen fremstår for os alle uden indhold, for reelt ved vi, at ingen er uundværlig.
Men for Lars Løkke og den nuværende regering, er klicheen imidlertid ikke blot et hult kompliment, når spørgsmålet omhandler Connie Hedegaards fortsatte plads som minister…
Connie Hedegaard har, både som Miljø- og Klimaminister, været central for Det Konservative Folkeparti og ikke mindst for Regeringen. Resultaterne har været imponerende: Som Miljøminister satte Connie Hedegaard i 2004 sit medlemskab af regeringen ind på at undgå besparelser på miljøområdet, der ellers alene i 2002 blev skåret med 12%, hun omvendte daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen fra at fornægte klimaforandringer, til nærmest at omklamre spørgsmålet, hun fravristede venstrefløjens patent på at være miljøbevidste og ikke mindst var hendes personlige integritet afgørende for Danmarks værtskab af COP15 til december.
Men Connie Hedegaard rummer mere end ”blot” miljø- og klimaspørgsmål. Hun har, både før og efter hendes genindtræden i dansk politik, været aktiv i værdidebatten. Connie Hedegaard har sat det personlige ansvar og ikke mindst personlige frihed på dagsordnen, når andre har svigtet. Hun sagde rammende om det personlige ansvar, at ”hvis vi forbyder alt det i et samfund, som jeg ikke kan lide, får vi et samfund, som jeg ikke engang selv har lyst til at leve i”.
Kun få ved, hvorvidt det er Connie Hedegaards eget ønske, at både Per Stig Møller og Henriette Kjær anbefaler hende som kommissær, men sikkert er det, at hendes fravær vil kunne tippe flertallet til oppositionen efter næste valg. Samtidig vil Connie Hedegaards ideologiske og værdimæssige indspark til debatten (se Connies landsrådstale) i Det Konservative Folkeparti svække den konservative identitet, og dermed gøre partiet fattigere.
Kort sagt: Det Konservative Folkeparti, regeringen og ikke mindst Danmark, har brug for Connie Hedegaards fortsatte engagement i dansk politik –hun kan nemlig ikke undværes!
hsn
Gemt under: Generel debat
3 kommentarer Skriv en kommentar
1.
Tina González | 15. september 2009 kl. 15:11
Jeg er enig – vi kan ikke undvære Connie Hedegaard i dansk politik.
2.
C. Kehler | 15. september 2009 kl. 15:53
en god pointe, henrik silkjær. fru hedegaard er bestemt et stort aktiv for ikke kun det konservative folkeparti men for dansk politik som helhed. hele det radikale bagland vil ofre mange folketingsmedlemmer på at have hende i truppen. hun er en sværvægter.
men hvad blev der af connie-effekten? avisernes spalter var fyldt med portrætter af denne politiske wonderkid, eksperter spåede K en fremgang uden historisk sidestykke med connie-pigen i staben. man ved i dag, at der ikke skete en skid. ligesom med lene espersens udnævnelse som formand. nothing. meningsmålinger og tilslutning har ikke rykket sig en centimeter siden betjenten stoppede som formand.
hvad siger en sand konservativ til dén effekt? at ingenting skete med en sværvægter i ministerrækken.
3.
Henrik Silkjær Nielsen | 15. september 2009 kl. 19:20
Tak hr. Kehler
Du er altid velkommen til at komme med et indlæg her på siden, hvis du en dag lyster.
Både udeblivelsen af Connie- og Leneeffekten gør, at jeg i dag ikke tror på effekter i det lange løb. Problemet er med effekter, at de har det med at give politikeren en kultstatus, som de i længden ikke kan holde. Jeg mener selv, at Marianne Jelveds pludselige kultstatus er et skoleeksempel, men selvfølgelig er også Connie Hedegaard og Lene Espersen eksempler herpå. Dette er i øvrigt med til at gøre, at jeg ikke tror på Villy-effekten vil holde i det lange løb.
Det er rigtigt, at aviserne ved Connie Hedegaards indtræden i regeringen svømmede over med bemærkninger om, at partiet ville storme væk fra de 10 % i meningsmålingerne. Jeg indrømmer gerne, at jeg selv troede på det. Jeg tror, at en del af forklaringen på, at man ikke oplevede en langsigtet effekt ved Connie Hedegaards indtræden som Miljøminister var, at regeringen fremstår så homogen. Det er på de ydre linjer, og for den almindelige vælger, svært at se, at Connie Hedegaards partitilhørsforhold har haft betydning for regeringens drejning på miljøområdet –det har Connie Hedegaards person derimod, men den kan de fleste jo ikke stemme på. Jeg tror selv, at det også er her man kan finde årsagen til, at de konservative ministre generelt er de mest populære i regeringen. Problemet er, med konservative briller, at partiet har for lidt plads til at komme med selvstændige markeringer. At så regeringen har fået forlænget sit mandet ved ikke at have en konstant radikal hæmoride, som Nyrup var plaget af, er så en anden sag.
Når dagen kommer, hvor partiet er i opposition og derved kan markere sig mere frit, tror jeg Connie Hedegaard vil have en overordentlig stor betydning for partiet, fordi hun da taler på vegne af Det Konservative Folkeparti og ikke regeringen.
Skriv en kommentar
XHTML: Du kan bruge disse tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>
TrackBack-URL | RSS af kommentarer til dette indlæg.