De svage kvinder

31. oktober 2009

Endnu en valgkamp er startet. Man fornemmer det, når man bevæger sig rundt i byen, hvor stemmehungrende kandidater deler pjecer under valgplakater med deres eget kontrafej.

Alt i alt en positiv stemning, der først og fremmest fejrer, at vi, på trods af store meningsskel, kan være samlet om at fejre demokratiet.

Men, men men… Nogle kvinder rejser det kort, der kan dræbe enhver fornuftig diskussion: Ligestillingskortet.

På TV2 kunne man således i går se den radikale Zenia Stampe, byrådskandidat i Roskilde, agitere for, at der var mangel på ligestilling, fordi der på landsplan kun er valgt knap 1/3 kvinder. Samtidig tilkendegav Zenia Stampe ønske om at indføre kønskvoter, hvis denne fordeling ikke bliver mere ligelig. Udover at det må være en tom fornemmelse, at man ikke kan finde bedre argumenter for at få en personlig stemme, viser det også en mistillid til vælgerne og en forskruet opfattelse af demokratiet.

På Fanø, hvor jeg trådte mine politiske barnesko, bestod byrådet, foruden mig selv, udelukkende at midaldrende mænd og kvinder. Faktisk var den næstyngste borgmesteren på 44, og han var samtidig den eneste i 40’erne. Jeg mener på ingen måde, at det var hensigtsmæssigt for byrådets dynamik og nytænkning, men samtidig respekterer jeg, at det var befolknings valgte, og det vil jeg aldrig ændre med en eller anden kvote.

Som dygtig kvinde må man tage sig til hovedet over Zenia Stampes forslag. Selv er jeg kampagneleder for en af slagsen på Frederiksberg, og jeg kan kun anbefale at stemme på hende – ikke fordi hun er kvinde, men fordi hun er dygtig. Tanken om kvoter er en fornedrelse af dygtige kvinder, og det tilbagevendende forslag kommer da også oftest fra kvinder, der ikke rigtig kan klare sig uden.

Samtidig er jeg som mand ved at være træt af disse mavesure indlæg i debatten. Hvorfor er det f.eks. at de selv samme kvinder ikke nævner, at piger dominerer gymnasier og de videregående uddannelser? At der er flere kvindelige partiledere end mænd? At det kun er mænd, der skal aftjene værnepligt?Selv på Statskundskab, mit daglige studium, er der en drejning i gang, hvor langt flere piger end drenge starter. Det varsler en fremtid, hvor kvinder vil sætte sig på samfundets mest magtfulde poster, formentlig i endnu højere grad end mænd.

Jeg glæder mig til valget den 17. november. Jeg vil nemlig stemme personligt på den kandidat, som jeg mener, vil kunne gøre en forskel for Region Hovedstaden. Og ja, min stemme kommer til at forhøje andelen af kvinder i de folkevalgte forsamlinger, men det er nu ikke en bevæggrund, for hun kan sagtens klare sig uden kvindekvoter!

    /HSN

Gemt under: Generel debat

Tags:, , , , , , ,

Skriv en kommentar

(påkrævet)

(påkrævet), (Skjult)

XHTML: Du kan bruge disse tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

TrackBack-URL  |  RSS af kommentarer til dette indlæg.


Publicer eller Føj til favoritter

Nye indlæg

Nye kommentarer

Blogroll

Mest omtalte emner

Afghanistan Asyl borgerlighed Brian Mikkelsen Børnefattigdom CEPOS dansk Danskhed Darfur Demokrater Demokrati Den offentlige sektor Det Konservative Folkeparti Det Økonomiske Råd DF engelsk EU Euro europæisering fattigdom Folkeafstemning Forsvaret Forsvarsforlig Fred frihandel globalisering jantelov Kirken klima Kongehuset Konservatisme konservative kosmopolitik Krig kvinder Ligestilling Menneskerettigheder Mødredødelighed Neo-fattigdom SRHR Sundhed Udenrigspolitik Uganda USA Valg

konkosmo på twitter

Tidligere indlæg