Ingen skal skyde os til tavshed

25. juli 2011

I 2005, da jeg var 16 år og gik i 1.g., meldte jeg mig ind i Konservativ Ungdom. Jeg gik på et temmelig rødt gymnasium, så jeg var ganske klar over, at mange havde andre holdninger end jeg – men altså, det gjorde jo bare det hele lidt sjovere, at man kunne provokere lidt. Det var dog altid kun unge på min egen alder, der for alvor blev provokeret af, at jeg var medlem af KU og ikke bange for at sige min mening – jeg oplevede aldrig, at voksne mennesker blev provokeret.

I de mere end seks år jeg har været medlem af KU, har jeg haft mange politiske diskussioner med mange forskellige mennesker – men jeg har også drukket mange øl og mange kopper kaffe med folk, der var medlemmer af andre politiske ungdomsorganisationer. Og aldrig har jeg følt mig i fare, blot fordi jeg var medlem af en bestemt politisk ungdomsorganisation.

Det er en af grundene til, at jeg finder massakren på Utøya fuldstændig ubegribelig. Når man som purung vælger at melde sig ind i en politisk ungdomsorganisation, er det jo fordi man har nogle holdninger til det samfund, man lever i – og fordi man gerne vil diskutere sine holdninger på demokratisk vis, i dialog med hinanden. Og selvom man måske ved, at nogle af ens jævnaldrende synes man er lidt fjollet, ligger tanken om, at en voksen mand skulle kunne finde på at dræbe én for ens holdninger, så ufatteligt langt fra selv ens værste mareridt.

Massakren på Utøya og bomben i Oslo bør ikke få indflydelse på vores måde at leve på, på vores hyldest til demokratiet. Men det er alligevel svært ikke at tænke sig om en ekstra gang. Jeg er 23 år, og meget bevidst om, at man ikke skal lade sig kue af galninge – men hvis jeg var 16, er jeg ikke sikker på, at jeg ville turde melde mig ind i en politisk ungdomsorganisation oven på fredagens begivenheder. Jeg håber dog inderligt, at tragedien ikke kommer til at have indflydelse, når unge mennesker skal afgøre, om de skal melde sig ind i en politisk ungdomsorganisation – for vi må ikke lade frygten vinde. I stedet må vi eksempelvis tænke på Nordahl Griegs digt “Til Ungdommen” (hvad vi på dansk ofte bare kender som “Kringsat af fjender”) – det kan man blandt andet læse her, på Ingrid fra AUF’s blog.

Tankerne går til ofrene, de pårørende og de overlevende fra bomben i Oslo og massakren på Utøya.

cha

Gemt under: Generel debat

Tags:, , , , ,

Skriv en kommentar

(påkrævet)

(påkrævet), (Skjult)

XHTML: Du kan bruge disse tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

TrackBack-URL  |  RSS af kommentarer til dette indlæg.


Publicer eller Føj til favoritter

Nye indlæg

Nye kommentarer

Blogroll

Mest omtalte emner

Afghanistan Asyl borgerlighed Brian Mikkelsen Børnefattigdom CEPOS dansk Danskhed Darfur Demokrater Demokrati Den offentlige sektor Det Konservative Folkeparti Det Økonomiske Råd DF engelsk EU Euro europæisering fattigdom Folkeafstemning Forsvaret Forsvarsforlig Fred frihandel globalisering jantelov Kirken klima Kongehuset Konservatisme konservative kosmopolitik Krig kvinder Ligestilling Menneskerettigheder Mødredødelighed Neo-fattigdom SRHR Sundhed Udenrigspolitik Uganda USA Valg

konkosmo på twitter

Tidligere indlæg