Jeg har førhen været stærk tilhænger af nej til denne ændring. Dels fordi Kongehuset ikke er en institution, der er ligestillet med resten af samfundet – og man derfor kan argumentere for, at ligestilling heller ikke hører til indenfor Kongehuset. Dels fordi, det ikke er et aktuelt problem; Kronprins Frederik er som bekendt den ældste i børneflokken – og af hankøn – og hans ældste barn er også en dreng.

MEN – jeg har faktisk taget forskud på glæderne, og har allerede brevstemt. Og på min stemmeseddel stod der ikke nej – der stod JA.

En af de ting, der fik mig til at stemme ja, er, at det simpelthen er et for usympatisk signal at sende, at sige at kvinder ikke kan være lige så gode regenter som mænd. For selvom Kongehuset ikke er demokratisk i sin opbygning (man bliver jo født til tronen, og ikke valgt dertil), er det da ekstremt usympatisk at straffe et kvindeligt ældstebarn, udelukkende fordi hun ikke er på valg.

En af de andre ting, der gjorde, at jeg valgte at stemme ja, er, at det netop ikke er en aktuel problemstilling. Jeg synes det er meget vigtigt, at en ændring i Tronfølgeloven bliver en generel, principel, ændring, og ikke en ændring, der foretages på baggrund af personers udseende (eller formodede intelligens, som ved ændringen i 1953). Det skal således ikke være fordi Prins Christian engang får en smuk, intelligent datter, med en knap så pæn lillebror, at at der om 50 år laves en ændring, men simpelthen fordi, at det til enhver tid antages, at en storesøster kan blive en lige så god regent som en storebror.

Derfor: Stem ja, så vi kan vise, at piger er lige så gode som drenge, og være med til at få bare en lille indflydelse på en institution, som ellers er udenfor vores rækkevidde.

cha

Efter næsten to års valgkamp lykkedes det Obama at vinde det amerikanske valg. Tillykke med det. Dobbelt så mange electoral votes blev det til, og hele verden er beruset af begejstring over et nyt ansigt, et nyt håb, og forandringens sagelighed. Skønt.

Ikke mindst Europa må være tilfreds med valget af Obama, og det er der masser af gode grunde til – også fra et konservativt kosmopolitisk synspunkt. Men for at realismen ikke skal dø helt ud i disse tider, vil vi alligevel tillade os at komme med en bøn, eller måske rettere en ønskeseddel, til den nye præsident. Fra et europæisk perspektiv er det nemlig ikke håb og forandring i sig selv, der er behov for:

1. Hold fast i de høje ambitioner for innovativ og bæredygtig klima- og energipolitik
   USA er nøglen til et succesfyldt klimatopmøde i København i 2009, og hvis USA evner at imødekomme europæernes høje krav til miljø, vil respekten også automatisk følge.
2. Brug NATO, og kræv noget af EU
   Som europæere har vi i sikkerhedspolitiske spørgsmål interesse i et stærkt USA, forankret i FN’s og de europæiske menneskerettighedskonventioner. Vi har, for den sags skyld, også brug for et stærkt EU, og med dig som præsident er der en større chance for, at EU tør tage det skridt.
3. Glem ikke frihandel!
   Vi ved, at du ved, at protektionisme ikke er vejen frem i vores globaliseret tidsalder. Vi er også klar over, at EU ikke selv har fattet dét budskab endnu… Derfor er det så meget desto mere vigtigt, at få det på dagsordenen.

pal

Artiklen kommer som sendt fra himlen, efter at vi på konkosmo redaktionen (Det Vide Hus i Gothersgade) netop har diskuteret hvordan man som dansk konservativ kan være tilhænger af Obama. Min første indskydelse er nemlig ”borgerlige i modsætning til hvad?” De fleste amerikanere ligger pænt til højre for dansk socialdemokratisme, og folkesocialisme har de brugt 50 år på at bekæmpe – fysisk! De fleste amerikanere er altså, over en bred kam, borgerlige i dansk forstand – spørgsmålet er bare hvordan og hvor meget. Denne forskel er i sig selv et interessant emne, men tilbage til spørgsmålet om hvordan man som dansk konservativ kan have den frækhed at drømme sig til en demokratisk præsident i USA.

The Economist siger det, efter min mening, ret præcist: ”For mange konservative står Obama for de kvaliteter, som deres parti har svigtet: Pragmatisme, kompetence og respekt for hovedet frem for hjertet” (læs hele artiklen her). Aha. Demokraterne er altså i virkeligheden mere konservative end The Grand Old Party?

Til spørgsmålet, Hvor ville du sætte dit kryds, hvis du kunne? svarer Brian Mikkelsen (K) anderledes i Søndagsavisen (24.-26. oktober 2008), men påpeger en lige så vigtigt ”kosmopolitisk” dimension: Jeg ville være i tvivl. Der er ingen tvivl om, at jeg politisk er på John McCains side. Men på den anden side har Barack Obama en energi og dynamik, der vil være godt for hele verden. Han vil kunne genrejse respekten for USA, og det er i vores alle sammens interesse.

Nu er Brian Mikkelsen selvfølgelig ikke den eneste borgerlig, der i dette særtilfælde af en amerikansk valgkamp vælger at pege på Obama som præsident. En meningsmåling lavet af det britiske Daily Telegraph viser fx, at 52 pct. af borgerne i Storbrittanien, Frankrig, Tyskland, Italien og Rusland støtter Barack Obama og Demokraterne på trods af, at der er mere eller mindre konservative regeringer i alle de nævnte lande, undtagen Storbrittanien.

Enten prøver Brian Mikkelsen bevidst at slå to fluer med ét smæk, eller også er der noget om snakken – at europæisk konservatisme lægger sig tættere op af moderne Demokratisk politik, end de aldrende og reaktive ultra-konservative i det Republikanske Parti. Med andre ord, man kan sagtens være konservativ herhjemme, og Demokrat over there.

pal