Om konkosmo

konkosmo – Konservativ Kosmopolitik er et bud på et nyt konservativt perspektiv i det daglige. Tre studerende (en jyde, en fynbo og en københavner) fra Statskundskab på Københavns Universitet skriver, med udgangspunkt i konservativ ”ideologi”, udsyn, oplevelser, litteratur og ideer. Bloggens indlæg bliver alsidige, ligesom skribenterne ikke nødvendigvis er enige på alle områder. Sammen ønsker vi at provokere, udfordre, skabe, forandre og blive klogere…

Samtidig vil vi løbende forsøge at definere og beskrive konservativ kosmopolitik som begreb, med hjælp fra kendte debattører, bloggere, politikere m.fl.

Skribenter:

Henrik Silkjær Nielsen – stud.scient.pol, fhv. byrådsmedlem i Fanø kommune, folketingskandidat for Konservative i Esbjerg og studentermedarbejder i Kommunernes Landsforening (KL).

Christina Hansen – stud.scient.pol, bestyrelsesmedlem i Sex og Samfund, studentermedarbejder hos Danmission, og aktivt medlem af Konservativ Ungdom og Red Barnet.

Peter Andreas Lemmich – Serviceøkonom, stud.scient.pol, Projektassistent i Expat in Denmark, og tidl. landsformand i Europæisk Ungdom.