I morgen holder Det Konservative Folkeparti EU-konference i DGI-byen i København. Programmet (se http://bit.ly/5cZqhp) byder bl.a. på:
- “EU’s udfordringer de næste fem år” ved Bendt Bendtsen
- “En ny begyndelse for EU” ved Helle Sjelle
- “Lissabontraktaten og de danske forbehold i dag” ved Malene Wind
Og så selvfølgelig diskussioner om både klima og mulige datoer for en afstemning om forbeholdene.
Vi ser frem til at deltage, og til at rapportere nogle af konklusionerne. Det bliver forhåbentlig en åben, fremadsynet og konstruktiv konference/debat med højt til loftet og masser af konservativ kosmopolitik!
27. november 2009

I dag, den 9. november, har været en fantastisk dag. Et frit og samlet Europa er blevet fejret. Men spørgsmålet er, om vi endnu har fået taget opgøret med folkene fra dengang.
Tag Ole Sohn som eksempel på en af dem, der kæmpede imod de værdier vores samfund bygger på. Manden er i dag ubetinget næstkommanderende for SF, der vinder stadig større tilslutning som et pragmatisk socialistisk folkeparti. Imidlertid kan Ole Sohns fortid karakteriseres som alt andet end pragmatisk.
(mere…)
9. november 2009
Endnu en valgkamp er startet. Man fornemmer det, når man bevæger sig rundt i byen, hvor stemmehungrende kandidater deler pjecer under valgplakater med deres eget kontrafej.
Alt i alt en positiv stemning, der først og fremmest fejrer, at vi, på trods af store meningsskel, kan være samlet om at fejre demokratiet.
Men, men men… Nogle kvinder rejser det kort, der kan dræbe enhver fornuftig diskussion: Ligestillingskortet.
(mere…)
31. oktober 2009
Den seneste tid har der igen været en del debat omkring kriminalisering af sexkøb. Jeg må personligt indrømme, at jeg finder det dybt naivt at tro, at prostitution skulle forsvinde, blot fordi sexkøb ulovliggøres – og jeg har svært ved at se, at det skulle gøre noget bedre for de prostituerede.
Når jeg snakker om prostituerede, er det ikke traffickede kvinder, som er tvunget til at sælge sig selv, jeg tænker på – der er ingen tvivl om, at der skal gøres noget for dem, men man hjælper dem ikke ved at tvinge bagmændene til at sælge dem under endnu mere lyssky forhold, end i dag. I stedet er det er de kvinder og mænd, som selv bestemmer over deres egne kroppe, og som selv vælger, at sælge deres kroppe, jeg tænker på – og jeg synes virkelig ikke det er op til nogle andre, at bestemme om de skal have lov til det eller ej.
Jeg er dog slet ikke i tvivl om, at der ligger gode intentioner bag ønsker om at kriminalisere sexkøb – jeg tror dog bare kun, det vil gøre ondt værre. I forvejen har vi i Danmark en tåbelig rufferilovgivning, som forhindrer de prostituerede i at organisere sig – og i fx at gå fire prostituerede sammen om udgifterne til en lejlighed, en telefondame og evt. en dørmand – og hvis en kriminalisering af sexkøb bliver gennemført, er jeg virkelig bange for, at salget af sex i stedet kommer til at foregå under endnu mere lyssky forhold, som bestemt ikke vil være gavnligt for de prostituerede.
Men hvad jeg dog finder mest vanvittigt ved hele denne debat, er den dobbeltmoral, som man kan finde hos mange af de mennesker, der går ind for kriminalisering af sexkøb – ikke mindst på venstrefløjen. Når man snakker prostitution, gør de nemlig altid de prostituerede til stakler uden noget valg – men snakker man i stedet porno, er der hos de samme mennesker ingen tvivl om, at de involverede gør det af fuldstændig egen fri vilje. For porno handler for de samme mennesker tilsyneladende om frisind og frigørelse – selvom det er nøjagtig den samme form for salg af egen krop og salg af sex, og med lethed kan beskrives som prostitution foran kameraet.
Så helt ærligt – gør gerne en forskel for de prostituerede, men gør det ved at ændre rufferilovgivningen i stedet for at kriminalisere sexkøb. Og helt ærligt, fri mig for dobbeltmoralen, og vær en smule konsistent – det er simpelthen for dobbeltmoralsk at gå ind for et forbud mod sexkøb, uden samtidig at gå ind for et forbud mod porno!
cha
29. oktober 2009
I dag udkommer Peter Lundins selvbiografi “En Morders Bekendelser”. Det er ikke en bog jeg har i sinde at læse – og jeg må ærligt indrømme, at jeg på ingen måde forstår hvorfor Forlaget Turbulenz har besluttet sig for at hjælpe en rendyrket psykopat med – igen – at iscenesætte sig selv. For selvom ytringsfriheden er en utrolig vigtig rettighed, så er der ingen, der har pligt til at videreformidle andre menneskers grusomheder – og man burde rent faktisk tro, at de fleste mennesker havde et moralkodeks, der forbød dem at gøre det.
(mere…)
22. september 2009
Jeg har netop færdiglæst en bog, der kan få selv de bedste kriminalromaner til at fremstå som rene pixibøger. Bogen hedder ”det konservative blodbad” og omhandler Det Konservative Folkepartis stridigheder i 1990’erne, som kastede partiet ud i en enorm krise, der kulminerede ved valget i 1998, hvor partiet gik fra 27 til 16 mandater…
(mere…)
21. september 2009
I dag mistede vi beklageligvis endnu en dansk soldat i Afghanistan. Det er tragisk og utroligt trist, og mange af os får en klump i halsen, når vi hører sådan en frygtelig nyhed.
Det er 26. gang, vi har mistet en soldat i Afghanistan, og det er lige tragisk hver gang – for selvom vi godt ved, at de er i krig og sætter livet på spil for at sikre freden i Afghanistan, er det svært ikke at håbe på og bede til, at der bliver holdt en hånd over vores danske Jens’er.
At også Danmark lider tab i kampen for sikring af fred og frihed, må dog aldrig få os til at miste det store overblik, og glemme, at når vores drenge sætter deres liv på spil, så gør de det i kampen for netop den afghanske befolknings liv. De gør det i troen på, at kvinder er lige så gode som mænd, at alle mennesker bør være sikret basale rettigheder – og at ingen skal lave i evig frygt for et totalitært regime som Taliban.
Jeg er simpelthen så stolt over, at mænd og kvinder opvokset i trygge Danmark vælger at vinke farvel til familie og venner i et halvt år af gangen – velvidende, at de måske ikke kommer tilbage – for at kæmpe for et andet folks frihed.
Jeg har derfor kun én ting at sige, til vores fantastiske danske soldater – I gør os stolte!
cha
20. september 2009

I mandags deltog jeg i en paneldebat hos Ungdommens Røde Kors, med temaet børnefattigdom. Et på mange måder sympatisk emne, at sætte fokus på (selvom man dog skal være meget varsom med at skille skidt fra kanel, hvilket både Peter og jeg selv før har skrevet om) – og et på alle måder svært emne, at finde løsninger på.
(mere…)
17. september 2009
De Konservatives landsråd 2009 var ikke nogen ophidsende affære, og K for Kedelig er en passende overskrift på en weekend, hvor lørdag aftens underholdning var landsrådets højdepunkt. Men i det mindste var alle de “tunge” drenge og piger på talerstolen:
Lene Espersen holdt selvfølgelig den længste og vigtigste tale, selvom den hverken blev et retorisk eller politisk mesterstykke af den grund. Senere talte Connie Hedegaard om Burkaforbud og Klima, Per Stig om konservatismen, Brian Mikkelsen om Brorson Kirken og bandekriminalitet, Henriette Kjær om oppositionens nederlag og regeringens sejre, Jakob Aksel Nielsen om det personlige ansvar og sundhed, Tom Behnke om politiet, Carina Christensen om kulturpolitiske initiativer, Per Ørum Jørgensen om miljø, Helge Adam Møller om aktiv dødshjælp, Naser Khader om integration, Tove Videbæk om aktiv “livshjælp”, Charlotte Dyremose om folkeskolen og ungdomsuddannelser, og Bendt Bendtsen om…
(mere…)
15. september 2009

At det er Patrick Swayzes død, der har fået mig til at skrive dette indlæg, virker muligvis lidt useriøst. Men bare rolig – selvom jeg kunne skrive hundredvis af sider om hvor god en film “Dirty Dancing” er, er det ikke det, jeg her vil fokusere på. For det er ikke kun Swayzes død – og det borgerlige valgnederlag i Norge – der har gjort denne tirsdag kold og trist. Efteråret er nemlig på vej, lige om lidt er det oktober – og så er det igen tid til, at Kræftens Bekæmpelse sætter fokus på brystkræft…
(mere…)
15. september 2009
Næste side
Tidligere side