“Afliv dig selv!” – Sådan lød det prompte svar fra en familiefar, da en provokerende bænkebidder, med en Tuborg og rød Cecil i hånden, råbte “Skal du ikke ha’ aflivet den hund, dér?” fra den anden side af Valby Langgade. Familiefaren var ude og gå en stille og rolig tur med sin “kamphund”, kone og klapvogn. Man fornemmer, at det ikke var første gang han blev konfronteret…
Skriv en kommentar 23. august 2009
“Jeg har ikke set et kondom i 20 år“. Citatet kommer fra Ugandas sundhedsminister, et af de mest ignorante mennesker, jeg nogensinde har mødt. Jeg havde “æren” af at møde ham forrige fredag, som kulminationen på en uge fyldt med indtryk fra forskellige projekter, civilsamfundsorganisationer og sundhedsklinikker.
Et af de besøg, der gjorde allerstørst indtryk på mig, var da vi besøgte fødeafdelingen på Ugandas største hospital, Mulago Hospital. Her lå kvinder og fødte på gulvet – det er virkelig billeder, man aldrig får slettet fra nethinden.
Skriv en kommentar 19. august 2009
I morgen sætter jeg kursen mod Bruxelles, og på lørdag drager jeg endnu længere sydpå, nemlig til Uganda. Det er dog ikke nogen ren fornøjelsestur jeg skal på – jeg er nemlig en ud af otte europæere (young decision makers, bliver vi ligefrem kaldt), som skal på studietur til Uganda, arrangeret af den Bruxelles-baserede organisation EPF og danske Sex og Samfund.
I Bruxelles skal vi bl.a. til møde med en UNPFA -medarbejder og besøge den ugandiske ambassade, og i Uganda byder turen bl.a. på besøg på et offentligt hospital, besøg hos Sex og Samfunds projekt i Mbarara, møde med Ugandas sundhedsminister og middag på den danske ambassade – så der er lidt af hvert på programmet!
Jeg glæder mig utrolig meget til mit besøg i “Afrikas Perle”, som Winston Churchill så poetisk kaldte Uganda, og I skal ikke blive overrasket, hvis der under min tur kommer et par indlæg, inspireret af de forskellige besøg og møder.
cha
1 kommentar 29. juli 2009
Peter har tidligere her på siden skrevet om neo-fattigdom, og det er da også delvist dette, mit indlæg her tager udgangspunkt i. Jeg er nemlig ekstremt træt af at høre om hvor synd det er for 8-årige børn, at de ikke har en mobiltelefon, en bluse hvor der står D&G, eller solbrun hud fra en ferie på Bali.
Børnefattigdomsdebatten mangler i den grad perspektiver, og jeg mener (uden forhåbentligt at lyde alt for hippie-agtigt) at der er to fuldstændigt fundementale ting, som alle børn har ret til, og som de vitterligt er utroligt fattige uden – nemlig kærlighed og omsorg.
1 kommentar 28. juli 2009
Som jeg tidligere har givet udtryk for på disse sider, er jeg stor fan af både jazz og klassisk. En af grundene til min forkærlighed for netop disse musikgenre er, at det er sange (eller “kompositioner”) der bliver spillet igen og igen og igen, af alle mulige forskellige kunstnere, orkestre mv. Nogle gange fortolkes der ifht. hvem der spiller/synger -- det gælder især for jazz -- og i andre tilfælde kan man gå ind og høre et stykke musik præcis som det blev skrevet og lyttet til for over 200 år siden.
Her til aften søgte jeg så, tilfældigvis, på den klassiske sang “Bei mir bist du schön” i iTunes Music Store. 187 forskellige versioner blev det til, lige fra den “originale” Andrews Sisters version fra 1937 (se video forneden) til en række ganske nye fortolkninger fra 2003, 2006 og 2009. Ethundredesyvogfirs. I 70 år har forskellige kunstere altså taget sangen og melodien til sig, sunget den, fortolket den, udviklet den. Ja, faktisk i 77 år, for den helt oprindelige version blev åbenbart skrevet i 1932 af Jacob Jacobs og Sholom Secunda til en jiddisk musical (læs hele historien).
Nok om organisk sangudvikling og mine musiske tilbøjeligheder -- swing it!
pal
Skriv en kommentar 28. juli 2009
Med jævne mellemrum, og gerne i agurketiden, rapporterer medierne om en stigning i antallet af fattige børnefamilier og børn i Danmark. Senest kan Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (selvfølgelig har vi også et sådan) dokumentere en stigning på 10.000 fattige børn i år, i alt 60.000 fattige børn, i forhold til 2008. Statistikken blev bragt af DR 21-Nyhederne dags dato.
Det er naturligvis en trist statistik. Men hvad er det for en fattigdom, børnene egentlig oplever? Og hvad vil det i det hele taget sige, at være fattig i nutidens Danmark?
2 kommentarer 9. juli 2009
Når der den seneste tid har været talt om det nye forsvarsforlig, har vinklen været ens – alle steder er der blevet fokuseret på, at SF for første gang er med i et forsvarsforlig, og der er ikke blevet fokuseret videre på det substantielle i forliget.
Hvad jeg dog personligt synes er mere pudsigt, end blot det faktum at SF er med i forliget, er, at forliget har den virkning, at der over de næste fem år bliver taget 325 millioner fra ulandsbistanden, som i stedet overføres til militære operationer.
Personligt synes jeg at det er fuldstændig forrykt, at der igen skæres i den danske ulandsbistand, men når min forargelse sættes til side, er jeg ekstremt overrasket (og skuffet) over at partier som SF og Det Radikale Venstre er gået med til en sådan aftale. Her gik jeg faktisk og troede, at det var godt at man havde sådanne vagthunde i oppositionen, når nu ens eget parti ikke er i stand til at sige DF imod, men sådan skulle det åbenbart ikke være. Danske Jens’er bliver nu selv af oppositionen prioriteret højere end afrikanske børn.
Jeg mener bestemt, at militæret og vores danske soldater skal prioriteres højt – men en sådan prioritering bør bare ikke ske på bekostning af ulandshjælpen (og her primært på bekostning af bistanden til Afrika), og selvom jeg finder det skammeligt, at Det Konservative Folkeparti kan gå med til en sådan prioritering, er jeg endnu mere skuffet over, at ikke engang partier som SF og Det Radikale Venstre er garanter for en langtidssikret og bæredygtig udviklingsbistand.
cha
Skriv en kommentar 29. juni 2009
I dag er det 790 år siden, at Dannebrog – ifølge legenden – faldt ned fra himlen, og hjalp danskerne med at sejre i slaget ved Lyndanisse – en by, der senere blev kendt som Tallinn, Danernes By.
Dette er en dag, der fortjener at blive husket, og derfor ønsker Konkosmo jer alle en glædelig Valdemarsdag – endda med et billede fra netop det sted i Tallinn, hvor Dannebrog efter sigende faldt ned!
cha
Skriv en kommentar 15. juni 2009
I den seneste tid er jeg blevet mere og mere frustreret over den behandling, man møder i den offentlige sektor – især skole- og sundhedsvæsnet har gjort mig meget frustreret.
Senest kan man i dagens aviser læse, at lægesvigt kostede en lille dreng livet. I stedet for at røntgenfotografere drengen og derved konstatere, om han rent faktisk havde slugt et batteri eller ej, blev familien blot sendt hjem igen – og batteriet endte med at ætse drengen op indefra. Dette kommer efter, at en ung mand for en måned siden blev afvist på Rigshospitalet og efterfølgende døde af en hjerneblødning, som formentligt kunne være helbredt, havde han fået den rigtige behandling. Angiveligt blev han afvist fordi sygeplejersken mente, at han sagde han var homofil, og ikke hæmofil, men det kan nu ikke andet end undre, hvis sygeplejerskerne formoder at patienter taler om deres seksuelle præferencer, og ikke om sygdomme, som kan have stor indflydelse på deres liv.
Og ikke bare sundhedsvæsnet, men også skolevæsnet, bidrager til en stigende frustration. For små 14 dage siden blev jeg ikke bare frustreret, men også vred og inderligt ked af det, da jeg kunne læse, at en 12-årig dreng havde hængt sig selv, efter at være blevet mobbet i skolen. Sådan noget må bare ikke kunne ske, og når det kommer til mobning i skolen, har skolen et kæmpe ansvar – for forældre kan ikke vide andet om hvad der foregår i skolen, end hvad børnene og skolen fortæller dem om, og hvis et barn undlader at fortælle forældrene om mobningen, må og skal det være skolens pligt, at informere forældrene om dette, og ikke mindst tage hånd om det.
Vi priser os i Danmark lykkelige for vores gratis velfærdsydelser, og er uhh og ihh så glade for at kunne komme gratis til lægen og gratis i skole – men som bekendt er der no such thing as a free lunch, og hvis prisen for de gratis ydelser er at sende folk hjem for at dø i stedet for at redde deres liv, og at være medskyldig i selvmord ved at vende det blinde øje til, ja, så er der virkelig noget galt.
Jeg ved ikke, hvad der skal til for at vende den frygtelige kurs, som både sundhedsvæsenet og skolevæsenet er på, men der er i hvert fald brug for selvransagelse i de sektorer, hvis ikke de tre ovenstående dødsfald skal være helt og aldeles forgæves.
cha
1 kommentar 14. juni 2009
På søndag skal vi som bekendt stemme – og ikke blot om hvilke 13 danskere, der skal repræsentere os i Europa-Parlamentet, men også om hvorvidt Tronfølgeloven skal ændres, så det fremover er den førstefødte, og ikke kun den førstefødte dreng, der arver tronen.
Jeg har førhen været stærk tilhænger af nej til denne ændring. Dels fordi Kongehuset ikke er en institution, der er ligestillet med resten af samfundet – og man derfor kan argumentere for, at ligestilling heller ikke hører til indenfor Kongehuset. Dels fordi, det ikke er et aktuelt problem; Kronprins Frederik er som bekendt den ældste i børneflokken – og af hankøn – og hans ældste barn er også en dreng.
MEN – jeg har faktisk taget forskud på glæderne, og har allerede brevstemt. Og på min stemmeseddel stod der ikke nej – der stod JA.
En af de ting, der fik mig til at stemme ja, er, at det simpelthen er et for usympatisk signal at sende, at sige at kvinder ikke kan være lige så gode regenter som mænd. For selvom Kongehuset ikke er demokratisk i sin opbygning (man bliver jo født til tronen, og ikke valgt dertil), er det da ekstremt usympatisk at straffe et kvindeligt ældstebarn, udelukkende fordi hun ikke er på valg.
En af de andre ting, der gjorde, at jeg valgte at stemme ja, er, at det netop ikke er en aktuel problemstilling. Jeg synes det er meget vigtigt, at en ændring i Tronfølgeloven bliver en generel, principel, ændring, og ikke en ændring, der foretages på baggrund af personers udseende (eller formodede intelligens, som ved ændringen i 1953). Det skal således ikke være fordi Prins Christian engang får en smuk, intelligent datter, med en knap så pæn lillebror, at at der om 50 år laves en ændring, men simpelthen fordi, at det til enhver tid antages, at en storesøster kan blive en lige så god regent som en storebror.
Derfor: Stem ja, så vi kan vise, at piger er lige så gode som drenge, og være med til at få bare en lille indflydelse på en institution, som ellers er udenfor vores rækkevidde.
cha
Skriv en kommentar 3. juni 2009
