For et stykke tid siden, blev jeg bedt om at skrive et debatindlæg til Konservativ Ungdoms medlemsblad “En lige højre” – og nu kan det også læses her:
I juli 2007 var jeg i Cambodia, hvor jeg både besøgte torturfængslet S-21 og The Killing Fields, to steder, der vidner om et regime – de Røde Khmerer med Pol Pot i spidsen – der formåede at slå en fjerdel af landets befolkning ihjel på så brutale måder, at det får både Hitler og Stalin til at ligne søndagsskolebørn.
Når man, som jeg gjorde den juli-dag, står ved siden af et træ, mod hvilket små børn blev kastet og knust, når man kigger op på et tårn, hvori der ligger kranier fra tusindvis af uskyldige ofre, er man ikke i tvivl – menneskerettigheder er vigtige. Og én ret er vigtigere end alle andre – retten til sit eget liv.
(mere…)
9. december 2008
Indrømmet. Jeg er ingen ekspert udi den danske udlændingelovgivning, men jeg hører til den gruppe af mennesker, der synes at den er for stram – og ikke bare synes jeg den er for stram, jeg synes også den er ulogisk.
En af de ting, der undrer mig, er, at man overhovedet har mulighed for at give afviste asylansøgere tålt ophold. For det første er det paradoksalt, at man afviser at give folk asyl, men alligevel lader dem blive i landet, og for det andet forstår jeg simpelthen ikke, hvorfor man ikke i stedet giver de mennesker en midlertidig opholdstilladelse, så de har mulighed for at hjælpe til på arbejdsmarkedet, og få en mere normal hverdag – det er nemlig heller ikke billigt at have asylcentre, og kigger man på det med lidt kyniske briller, kan det da kun være en fordel, at de afviste asylansøgere så kan være med til at tjene nogle af de penge tilbage igen.
Hvad der dog også undrer mig er, at man ikke i langt højere grad laver asylcentre i nærområderne. Dansk Folkeparti har godt nok en idé om, at Danmark tilsyneladende flyder med mælk og honning, og at man derfor intet højere ønske kan have, end at komme til Danmark – men jeg tror nu, at de fleste mennesker til enhver tid hellere vil være der, hvor de hører til, hvor de taler sproget og forstår kulturen. Hvis man fx for flygtninge fra Darfur valgte at sende penge, der skulle have været brugt på asylcentre i Danmark, til Tchad eller Cameroun, ville de penge altså række meget længere – man ville kunne hjælpe mange flere mennesker - og menneskene ville stadig være i et område, der var tilpas kendt, og ikke i et fremmed, koldt land højt mod nord.
En konservativ asylpolitik må og skal handle om sammenhænge – men den danske asylpolitik er ikke meget andet end brudstykker.
cha
7. december 2008
»jeg vil hellere respekteres i min eftertid end være populær i min nutid,« (citat)
Citatet stammer fra daværende konservative formand, Bendt Bendtsen. Selv om man med rette kan betvivle om regeringen, med Bendt Bendtsen som formand for Det Konservative Folkeparti, virkelig formåede at tage de nødvendige beslutninger for at sikre fremtidens velfærd, må den netop overståede finanslov give politikerne dumpekarakter i at træffe beslutninger, som virkelig vil sikre fremtidens velfærd.
Dansk Folkeparti samt Socialdemokratiet for ikke at støtte op om nødvendige beslutninger om fjernelse af efterløn, nedsættelse af dagpengeperioden og en generel diskussion af universelle ydelser.
Som konservativ, med alt hvad det medfører af generationskontrakter og ansvar for fremtidens samfund, har regeringen imidlertid også skuffet.
Regeringen startede med at annoncere en dagpengereform, der ville sende 23.000 yderligere ud på arbejdsmarkedet. Siden blev planen reduceret til en lille jobpakke, som ville resultere i yderligere 7.000 beskæftigede, for så til sidst at blive helt droppet (telegram, 180-grader)
Med meget vigtige fremtidige beslutninger om reformering af skattepolitikken og yderst presserende beslutninger for at sikre fremtidens velfærd i en global verden og med stadig flere ældre, burde regeringen have gjort spørgsmålet om reformering af dagpengeperioden til et kardinalpunkt. Hvis det alligevel ikke havde vist sig muligt at forkorte dagpengeperioden, måtte regeringen have forsøgt at få fornyet sit mandat hos vælgerne.
Uanset om vælgerne ville genvælge regeringen eller ej, ville den om tyve år være overordentlig respekteret -for fremtidens udfordringerne bliver stadig større!
11. november 2008
De sidste fjorten dage har jeg tilbragt i USA – og i modsætning til Peter, er jeg bestemt ikke Obama-tilhænger. Tværtimod valgte jeg at bruge min tid i USA på at kæmpe for John McCain.
Dette indlæg skal dog ikke handle om min bitterhed over USAs valg af præsident – selvom jeg helt ærligt er skuffet – men tværtimod om noget fantastisk, jeg oplevede og iagttog over there – nemlig den rolle, kirken indtager i samfundet.
Jeg snakkede fx med en ung gut, som boede på et kristent center. Han havde haft en del problemer, men havde så fået lov til at flytte ind på centeret, hvor han nu havde en fast rutine i dagligdagen, og var i gang med en uddannelse – kvit og frit. Blandt andre af beboerne på centeret var tidligere alkolikere og junkies – også de fik samme omsorg, uden at skulle betale noget som helst.
Jeg nåede også en tur i kirke derovre, og selvom jeg, som protestant til en katolsk messe, følte mig en smule forkert på den, var det alligevel en rigtig god oplevelse. Præsten afsluttede nemlig med at bede for alle dem, der skulle stemme om tirsdagen – der blev bedt for, at de fandt styrke til at vælge de rigtige mennesker, og at kandidaterne besad den nødvendige integritet. Og det blev gjort klart, at det var en pligt at tage til det nærmeste valgsted for at stemme.
Jeg synes, at det er intet mindre end fantastisk, at kirken på den måde tager et ansvar for ikke bare sin menighed, men også andre mennesker i nød - og på den måde er med til at overflødiggøre staten på visse punkter. Der er nemlig intet mere selvudslettende for et samfund, end når man begynder at forvente, at staten skal tage sig af sine borgere – og ikke borgerne af hinanden.
cha
8. november 2008
Efter næsten to års valgkamp lykkedes det Obama at vinde det amerikanske valg. Tillykke med det. Dobbelt så mange electoral votes blev det til, og hele verden er beruset af begejstring over et nyt ansigt, et nyt håb, og forandringens sagelighed. Skønt.
Ikke mindst Europa må være tilfreds med valget af Obama, og det er der masser af gode grunde til – også fra et konservativt kosmopolitisk synspunkt. Men for at realismen ikke skal dø helt ud i disse tider, vil vi alligevel tillade os at komme med en bøn, eller måske rettere en ønskeseddel, til den nye præsident. Fra et europæisk perspektiv er det nemlig ikke håb og forandring i sig selv, der er behov for:
- Hold fast i de høje ambitioner for innovativ og bæredygtig klima- og energipolitik
USA er nøglen til et succesfyldt klimatopmøde i København i 2009, og hvis USA evner at imødekomme europæernes høje krav til miljø, vil respekten også automatisk følge.
- Brug NATO, og kræv noget af EU
Som europæere har vi i sikkerhedspolitiske spørgsmål interesse i et stærkt USA, forankret i FN’s og de europæiske menneskerettighedskonventioner. Vi har, for den sags skyld, også brug for et stærkt EU, og med dig som præsident er der en større chance for, at EU tør tage det skridt.
- Glem ikke frihandel!
Vi ved, at du ved, at protektionisme ikke er vejen frem i vores globaliseret tidsalder. Vi er også klar over, at EU ikke selv har fattet dét budskab endnu… Derfor er det så meget desto mere vigtigt, at få det på dagsordenen.
pal
6. november 2008
På Berlingske.dk kan man i dag læse, at en femtedel af amerikanske republikaner vil sætte deres kryds ved Barack Obama den 4. november. Under overskriften Obamas borgerlige bagland luftes den lidt pop-smarte betegnelse for denne gruppe af republikanere, der ikke længere kan se deres eget parti i øjnene: Obamacons.
Artiklen kommer som sendt fra himlen, efter at vi på konkosmo redaktionen (Det Vide Hus i Gothersgade) netop har diskuteret hvordan man som dansk konservativ kan være tilhænger af Obama. Min første indskydelse er nemlig ”borgerlige i modsætning til hvad?” De fleste amerikanere ligger pænt til højre for dansk socialdemokratisme, og folkesocialisme har de brugt 50 år på at bekæmpe – fysisk! De fleste amerikanere er altså, over en bred kam, borgerlige i dansk forstand – spørgsmålet er bare hvordan og hvor meget. Denne forskel er i sig selv et interessant emne, men tilbage til spørgsmålet om hvordan man som dansk konservativ kan have den frækhed at drømme sig til en demokratisk præsident i USA.
(mere…)
28. oktober 2008
Titlen på dette indlæg kan jeg ikke selv tage æren for – den stammer nemlig fra en næsten 40 år gammel artikel, skrevet af nuværende udenrigsminister Per Stig Møller. Artiklen har mange gode pointer, men jeg har dog et stort problem med selve titlen på artiklen – altså den titel, jeg også selv, som en anden copy-cat, har valgt at bruge her.
Inden jeg kommer alt for godt i gang, må jeg hellere komme med en indrømmelse. Jeg har aldrig læst Adam Smiths Inquiry into the nature and causes of the wealth of Nations. Maos lille røde har jeg heller aldrig åbnet. Jeg har dog læst uddrag fra begge bøger, men de samlede værker – dem har mine øjne kun flygtigt hvilet på. Jeg vil alligevel påstå, at jeg har en god forståelse af begge bøger og teorierne fremlagt i dem, men som skrevet – det bliver ikke umiddelbart mig, der anmelder dem på avisens litteratursider.
(mere…)
26. oktober 2008
konkosmo – Konservativ Kosmopolitik er et bud på et nyt konservativt perspektiv i det daglige. Tre studerende (en jyde, en fynbo og en københavner) fra Statskundskab på Københavns Universitet skriver, med udgangspunkt i konservativ udsyn og oplevelser, litteratur og ideer. Bloggens indlæg bliver alsidige, ligesom skribenterne ikke nødvendigvis er enige på alle områder. Sammen ønsker vi at provokere, udfordre, skabe, forandre og blive klogere…
Samtidig vil vi løbende forsøge at definere og beskrive konservativ kosmopolitik som begreb, med hjælp fra kendte debattører, bloggere, politikere m.fl. Grundlæggende handler det dog om mennesker, udsyn og den kendte konservative balance.
God fornøjelse.
20. oktober 2008
Næste side
