Når der den seneste tid har været talt om det nye forsvarsforlig, har vinklen været ens – alle steder er der blevet fokuseret på, at SF for første gang er med i et forsvarsforlig, og der er ikke blevet fokuseret videre på det substantielle i forliget.

Hvad jeg dog personligt synes er mere pudsigt, end blot det faktum at SF er med i forliget, er, at forliget har den virkning, at der over de næste fem år bliver taget 325 millioner fra ulandsbistanden, som i stedet overføres til militære operationer.

Personligt synes jeg at det er fuldstændig forrykt, at der igen skæres i den danske ulandsbistand, men når min forargelse sættes til side, er jeg ekstremt overrasket (og skuffet) over at partier som SF og Det Radikale Venstre er gået med til en sådan aftale. Her gik jeg faktisk og troede, at det var godt at man havde sådanne vagthunde i oppositionen, når nu ens eget parti ikke er i stand til at sige DF imod, men sådan skulle det åbenbart ikke være. Danske Jens’er bliver nu selv af oppositionen prioriteret højere end afrikanske børn.

Jeg mener bestemt, at militæret og vores danske soldater skal prioriteres højt – men en sådan prioritering bør bare ikke ske på bekostning af ulandshjælpen (og her primært på bekostning af bistanden til Afrika), og selvom jeg finder det skammeligt, at Det Konservative Folkeparti kan gå med til en sådan prioritering, er jeg endnu mere skuffet over, at ikke engang partier som SF og Det Radikale Venstre er garanter for en langtidssikret og bæredygtig udviklingsbistand.

cha