Tag: Kirken

Næstekærlighed in action

De sidste fjorten dage har jeg tilbragt i USA – og i modsætning til Peter, er jeg bestemt ikke Obama-tilhænger. Tværtimod valgte jeg at bruge min tid i USA på at kæmpe for John McCain.

Dette indlæg skal dog ikke handle om min bitterhed over USAs valg af præsident – selvom jeg helt ærligt er skuffet – men tværtimod om noget fantastisk, jeg oplevede og iagttog over there – nemlig den rolle, kirken indtager i samfundet.

Jeg snakkede fx med en ung gut, som boede på et kristent center. Han havde haft en del problemer, men havde så fået lov til at flytte ind på centeret, hvor han nu havde en fast rutine i dagligdagen, og var i gang med en uddannelse – kvit og frit. Blandt andre af beboerne på centeret var tidligere alkolikere og junkies – også de fik samme omsorg, uden at skulle betale noget som helst.

Jeg nåede også en tur i kirke derovre, og selvom jeg, som protestant til en katolsk messe, følte mig en smule forkert på den, var det alligevel en rigtig god oplevelse. Præsten afsluttede nemlig med at bede for alle dem, der skulle stemme om tirsdagen – der blev bedt for, at de fandt styrke til at vælge de rigtige mennesker, og at kandidaterne besad den nødvendige integritet. Og det blev gjort klart, at det var en pligt at tage til det nærmeste valgsted for at stemme. 

Jeg synes, at det er intet mindre end fantastisk, at kirken på den måde tager et ansvar for ikke bare sin menighed, men også andre mennesker i nød - og på den måde er med til at overflødiggøre staten på visse punkter. Der er nemlig intet mere selvudslettende for et samfund, end når man begynder at forvente, at staten skal tage sig af sine borgere – og ikke borgerne af hinanden.

cha

Skriv en kommentar 8. november 2008


Publicer eller Føj til favoritter

Nye indlæg

Nye kommentarer

Blogroll

Mest omtalte emner

Afghanistan Asyl borgerlighed Brian Mikkelsen Børnefattigdom CEPOS dansk Danskhed Darfur Demokrater Demokrati Den offentlige sektor Det Konservative Folkeparti Det Økonomiske Råd DF engelsk EU Euro europæisering fattigdom Folkeafstemning Forsvaret Forsvarsforlig Fred frihandel globalisering jantelov Kirken klima Kongehuset Konservatisme konservative kosmopolitik Krig kvinder Ligestilling Menneskerettigheder Mødredødelighed Neo-fattigdom SRHR Sundhed Udenrigspolitik Uganda USA Valg

konkosmo på twitter

Tidligere indlæg