Meget kan man sige om fløjkrige, men de er ikke kedelige. Nu hvor Det Konservative Folkeparti langt om længe har genvundet selvtilliden, og noget der ligner fælles fodslaw, betyder det desværre også, at der er mindre at komme efter som almindeligt medlem, og en panisk angst for at skabe nævneværdig røre i vandet. De kritiske røster var forstummet, opbakningen til Lene E. og ledelsen var massiv, og samtlige 11 indstillinger/resolution blev vedtaget af landsrådet, på baggrund af en enig folketingsgruppe. “Vi konservative” er jo enige i alt…!

Næppe. Og Lene Espersen skal heller ikke regne med, at kritikken forsvinder (læs Lene Espersen advarer partifæller mod bagtaleri).

Men landsrådet var heldigvis også andet og mere end blot en øvelse i at klappe i takt. Til landsrådsfesten lørdag aften blev der serveret både god mad, live musik, og ren komedie. For eksempel leverede Lars Barfoed, sammen med afgående generalsekretær (“partysekretæren”) Morten Bangsgaard, en helt fantastisk parodi på nordsjællandske, fulde, konservative snobber, i bedste Normalerweize stil. Det vil vi gerne gense på Youtube!

Selvom han ikke var en del af underholdningsprogrammet lørdag aften, bidrog også Per Stig Møller til en afslutningsvis god stemning, med en solid tale om tryghed og frihed i konservatismen. I det hele taget fyldte det konservative værdifælleskab og konservatismen, som ikke-ideologi, utrolig meget – både i Lene Espersens tale, samt de øvrige indlæg. Det er positivt, det samler fløjene, det skaber optimisme ifht. kommunal- og regionsvalget i november, og det er… ja… kvalmende.

Men hellere K for Kedelig og Kvalme, end K for Krig og Kaos. Heldigvis forsvinder diskussionen om konservatismen, partiets udvikling og konservativ politik da heller ikke på grund af et lavpulset landsråd – måske tværtimod?

cha/pal/hsn