I dag – den 8. marts – er der kvindernes internationale kampdag. Og jeg må nok hellere bekende kulør – jeg er nok lidt af en feminist (ja, man kan godt være konservativ OG feminist), og havde jeg levet for 40 år siden, havde jeg højst sandsynligt rendt rundt med lilla bleer på hovedet!

Når det er sagt, synes jeg at kvindekampen i Danmark er blevet voldsomt elitær – og grundlæggende forkert. I stedet for at kæmpe for at kvinder får samme behandling som mænd, har vi i Danmark en venstrefløj, der ikke mener, at kvinder er lige så gode som mænd – og derfor ønsker at kvinder får en positiv særbehandling, som man som feminist på ingen måde burde gå ind for. Det kan simpelthen ikke passe, at man mener, at kvinder er så mindre egnede end mænd, at der skal kvoter til for at kvinderne kan komme opad – og da slet ikke på bekostning af mænd, som er dygtigere end dem, for hvor er ligestillingen i at ansætte kvinder på bekostning af dygtigere mænd?

Og hvorfor – HVORFOR – er det på toppen af samfundet, at kvindekampen skal føres? Hvorfor er det de kvinder, der er så godt uddannede, at de fx kan komme i betragtning til bestyrelsesposter i børsnoterede selskaber, der skal kæmpes for? Hvorfor kæmper venstrefløjens kvindeforkæmpere ikke for den enlige, ufaglærte, mor, som er ansat i Netto, men kun for den universitetsuddannede kvinde med hus, mand og båd? Ja, faktisk forstår jeg ikke, hvordan venstrefløjen kan se sig selv i øjnene, efter de har gjort kvindekampen elitær.

Venstrefløjen har også besluttet sig for, at der er en hel gruppe af kvinder – og mænd – i Danmark, som ikke har ret til at bestemme over deres egen krop – nemlig de prostituerede, eller sexarbejderne, som de ynder at kalde sig selv. I stedet for at lytte til hvad sexarbejderne selv siger, har venstrefløjens kvindeforkæmpere nemlig besluttet, at alle sexarbejdere hader deres arbejde, og hvis de rent faktisk selv synes godt om deres arbejde, er det – ifølge venstrefløjen – givetvis fordi de ikke er kloge nok til at indse, at de ikke kan lide deres job. Magen til opblæst arrogance skal man lede længe efter! Og i stedet for at hjælpe med at sørge for at sexarbejderne får bedre arbejdsvilkår, ønsker venstrefløjen blot et forbud mod sexkøb, hvilket vil gøre sexarbejdernes arbejdsvilkår endnu dårligere – her har venstrefløjen altså også fuldstændig mistet pusten med kvindekampen, og tænker kun på at få indført symbolpolitik i stedet for rent faktisk at gøre noget for sexarbejderne (kvinder såvel som mænd).

Og en sidste ting, som kan gøre mig næsten mere sur, end de to ovenfor nævnte eksempler, er hvordan venstrefløjen fuldstændig – ud fra et ekstremt forkvaklet og misforstået tolerancehensyn – vender det blinde øje til undertrykkelsen af muslimske kvinder. For nej, det er faktisk ikke i orden, at mænd skal diktere hvad kvinder må gøre, blot fordi man kommer fra en anden religiøs og/eller kulturel baggrund, og det er direkte kvalmende, at venstrefløjen ikke mener, at muslimske kvinder har krav på nøjagtig de samme rettigheder og muligheder, som dem 70′ernes rødstrømper kæmpede for, at etnisk danske kvinder skulle have – og som vi fik.

Så længe vi i Danmark har en venstrefløj, der, som ovenfor nævnt, mener at elitens kvinder skal have positiv særbehandling, at sexarbejdere ikke er kloge nok til at træffe selvstændige valg, og at undertrykkelsen af muslimske kvinder er i orden, så er kvindekampen ikke slut.

Der er således stadig meget at slås for – og jeg prøver hver dag, og ikke blot den 8. marts, at slås for at kvinder i både samfundets top og bund bliver behandlet på de samme (og ikke bedre!) vilkår som mænd, at sexarbejderne får rettigheder, der gør deres arbejdsvilkår bedre, og at ingen kvinde bliver undertrykt på grund af forældede og forkvaklede kulturelle/religiøse normer – for det er disse emner, den danske kvindekamp anno 2010 bør handle om!

cha

Alt i alt en positiv stemning, der først og fremmest fejrer, at vi, på trods af store meningsskel, kan være samlet om at fejre demokratiet.

Men, men men… Nogle kvinder rejser det kort, der kan dræbe enhver fornuftig diskussion: Ligestillingskortet.

På TV2 kunne man således i går se den radikale Zenia Stampe, byrådskandidat i Roskilde, agitere for, at der var mangel på ligestilling, fordi der på landsplan kun er valgt knap 1/3 kvinder. Samtidig tilkendegav Zenia Stampe ønske om at indføre kønskvoter, hvis denne fordeling ikke bliver mere ligelig. Udover at det må være en tom fornemmelse, at man ikke kan finde bedre argumenter for at få en personlig stemme, viser det også en mistillid til vælgerne og en forskruet opfattelse af demokratiet.

På Fanø, hvor jeg trådte mine politiske barnesko, bestod byrådet, foruden mig selv, udelukkende at midaldrende mænd og kvinder. Faktisk var den næstyngste borgmesteren på 44, og han var samtidig den eneste i 40’erne. Jeg mener på ingen måde, at det var hensigtsmæssigt for byrådets dynamik og nytænkning, men samtidig respekterer jeg, at det var befolknings valgte, og det vil jeg aldrig ændre med en eller anden kvote.

Som dygtig kvinde må man tage sig til hovedet over Zenia Stampes forslag. Selv er jeg kampagneleder for en af slagsen på Frederiksberg, og jeg kan kun anbefale at stemme på hende – ikke fordi hun er kvinde, men fordi hun er dygtig. Tanken om kvoter er en fornedrelse af dygtige kvinder, og det tilbagevendende forslag kommer da også oftest fra kvinder, der ikke rigtig kan klare sig uden.

Samtidig er jeg som mand ved at være træt af disse mavesure indlæg i debatten. Hvorfor er det f.eks. at de selv samme kvinder ikke nævner, at piger dominerer gymnasier og de videregående uddannelser? At der er flere kvindelige partiledere end mænd? At det kun er mænd, der skal aftjene værnepligt?Selv på Statskundskab, mit daglige studium, er der en drejning i gang, hvor langt flere piger end drenge starter. Det varsler en fremtid, hvor kvinder vil sætte sig på samfundets mest magtfulde poster, formentlig i endnu højere grad end mænd.

Jeg glæder mig til valget den 17. november. Jeg vil nemlig stemme personligt på den kandidat, som jeg mener, vil kunne gøre en forskel for Region Hovedstaden. Og ja, min stemme kommer til at forhøje andelen af kvinder i de folkevalgte forsamlinger, men det er nu ikke en bevæggrund, for hun kan sagtens klare sig uden kvindekvoter!

    /HSN