Alt i alt en positiv stemning, der først og fremmest fejrer, at vi, på trods af store meningsskel, kan være samlet om at fejre demokratiet.

Men, men men… Nogle kvinder rejser det kort, der kan dræbe enhver fornuftig diskussion: Ligestillingskortet.

På TV2 kunne man således i går se den radikale Zenia Stampe, byrådskandidat i Roskilde, agitere for, at der var mangel på ligestilling, fordi der på landsplan kun er valgt knap 1/3 kvinder. Samtidig tilkendegav Zenia Stampe ønske om at indføre kønskvoter, hvis denne fordeling ikke bliver mere ligelig. Udover at det må være en tom fornemmelse, at man ikke kan finde bedre argumenter for at få en personlig stemme, viser det også en mistillid til vælgerne og en forskruet opfattelse af demokratiet.

På Fanø, hvor jeg trådte mine politiske barnesko, bestod byrådet, foruden mig selv, udelukkende at midaldrende mænd og kvinder. Faktisk var den næstyngste borgmesteren på 44, og han var samtidig den eneste i 40’erne. Jeg mener på ingen måde, at det var hensigtsmæssigt for byrådets dynamik og nytænkning, men samtidig respekterer jeg, at det var befolknings valgte, og det vil jeg aldrig ændre med en eller anden kvote.

Som dygtig kvinde må man tage sig til hovedet over Zenia Stampes forslag. Selv er jeg kampagneleder for en af slagsen på Frederiksberg, og jeg kan kun anbefale at stemme på hende – ikke fordi hun er kvinde, men fordi hun er dygtig. Tanken om kvoter er en fornedrelse af dygtige kvinder, og det tilbagevendende forslag kommer da også oftest fra kvinder, der ikke rigtig kan klare sig uden.

Samtidig er jeg som mand ved at være træt af disse mavesure indlæg i debatten. Hvorfor er det f.eks. at de selv samme kvinder ikke nævner, at piger dominerer gymnasier og de videregående uddannelser? At der er flere kvindelige partiledere end mænd? At det kun er mænd, der skal aftjene værnepligt?Selv på Statskundskab, mit daglige studium, er der en drejning i gang, hvor langt flere piger end drenge starter. Det varsler en fremtid, hvor kvinder vil sætte sig på samfundets mest magtfulde poster, formentlig i endnu højere grad end mænd.

Jeg glæder mig til valget den 17. november. Jeg vil nemlig stemme personligt på den kandidat, som jeg mener, vil kunne gøre en forskel for Region Hovedstaden. Og ja, min stemme kommer til at forhøje andelen af kvinder i de folkevalgte forsamlinger, men det er nu ikke en bevæggrund, for hun kan sagtens klare sig uden kvindekvoter!

    /HSN

Jeg har førhen været stærk tilhænger af nej til denne ændring. Dels fordi Kongehuset ikke er en institution, der er ligestillet med resten af samfundet – og man derfor kan argumentere for, at ligestilling heller ikke hører til indenfor Kongehuset. Dels fordi, det ikke er et aktuelt problem; Kronprins Frederik er som bekendt den ældste i børneflokken – og af hankøn – og hans ældste barn er også en dreng.

MEN – jeg har faktisk taget forskud på glæderne, og har allerede brevstemt. Og på min stemmeseddel stod der ikke nej – der stod JA.

En af de ting, der fik mig til at stemme ja, er, at det simpelthen er et for usympatisk signal at sende, at sige at kvinder ikke kan være lige så gode regenter som mænd. For selvom Kongehuset ikke er demokratisk i sin opbygning (man bliver jo født til tronen, og ikke valgt dertil), er det da ekstremt usympatisk at straffe et kvindeligt ældstebarn, udelukkende fordi hun ikke er på valg.

En af de andre ting, der gjorde, at jeg valgte at stemme ja, er, at det netop ikke er en aktuel problemstilling. Jeg synes det er meget vigtigt, at en ændring i Tronfølgeloven bliver en generel, principel, ændring, og ikke en ændring, der foretages på baggrund af personers udseende (eller formodede intelligens, som ved ændringen i 1953). Det skal således ikke være fordi Prins Christian engang får en smuk, intelligent datter, med en knap så pæn lillebror, at at der om 50 år laves en ændring, men simpelthen fordi, at det til enhver tid antages, at en storesøster kan blive en lige så god regent som en storebror.

Derfor: Stem ja, så vi kan vise, at piger er lige så gode som drenge, og være med til at få bare en lille indflydelse på en institution, som ellers er udenfor vores rækkevidde.

cha