At det er Patrick Swayzes død, der har fået mig til at skrive dette indlæg, virker muligvis lidt useriøst. Men bare rolig – selvom jeg kunne skrive hundredvis af sider om hvor god en film “Dirty Dancing” er, er det ikke det, jeg her vil fokusere på. For det er ikke kun Swayzes død – og det borgerlige valgnederlag i Norge – der har gjort denne tirsdag kold og trist. Efteråret er nemlig på vej, lige om lidt er det oktober – og så er det igen tid til, at Kræftens Bekæmpelse sætter fokus på brystkræft…
(mere…)
15. september 2009
“Jeg har ikke set et kondom i 20 år“. Citatet kommer fra Ugandas sundhedsminister, et af de mest ignorante mennesker, jeg nogensinde har mødt. Jeg havde “æren” af at møde ham forrige fredag, som kulminationen på en uge fyldt med indtryk fra forskellige projekter, civilsamfundsorganisationer og sundhedsklinikker.
Et af de besøg, der gjorde allerstørst indtryk på mig, var da vi besøgte fødeafdelingen på Ugandas største hospital, Mulago Hospital. Her lå kvinder og fødte på gulvet – det er virkelig billeder, man aldrig får slettet fra nethinden.
(mere…)
19. august 2009
I den seneste tid er jeg blevet mere og mere frustreret over den behandling, man møder i den offentlige sektor – især skole- og sundhedsvæsnet har gjort mig meget frustreret.
Senest kan man i dagens aviser læse, at lægesvigt kostede en lille dreng livet. I stedet for at røntgenfotografere drengen og derved konstatere, om han rent faktisk havde slugt et batteri eller ej, blev familien blot sendt hjem igen – og batteriet endte med at ætse drengen op indefra. Dette kommer efter, at en ung mand for en måned siden blev afvist på Rigshospitalet og efterfølgende døde af en hjerneblødning, som formentligt kunne være helbredt, havde han fået den rigtige behandling. Angiveligt blev han afvist fordi sygeplejersken mente, at han sagde han var homofil, og ikke hæmofil, men det kan nu ikke andet end undre, hvis sygeplejerskerne formoder at patienter taler om deres seksuelle præferencer, og ikke om sygdomme, som kan have stor indflydelse på deres liv.
Og ikke bare sundhedsvæsnet, men også skolevæsnet, bidrager til en stigende frustration. For små 14 dage siden blev jeg ikke bare frustreret, men også vred og inderligt ked af det, da jeg kunne læse, at en 12-årig dreng havde hængt sig selv, efter at være blevet mobbet i skolen. Sådan noget må bare ikke kunne ske, og når det kommer til mobning i skolen, har skolen et kæmpe ansvar – for forældre kan ikke vide andet om hvad der foregår i skolen, end hvad børnene og skolen fortæller dem om, og hvis et barn undlader at fortælle forældrene om mobningen, må og skal det være skolens pligt, at informere forældrene om dette, og ikke mindst tage hånd om det.
Vi priser os i Danmark lykkelige for vores gratis velfærdsydelser, og er uhh og ihh så glade for at kunne komme gratis til lægen og gratis i skole – men som bekendt er der no such thing as a free lunch, og hvis prisen for de gratis ydelser er at sende folk hjem for at dø i stedet for at redde deres liv, og at være medskyldig i selvmord ved at vende det blinde øje til, ja, så er der virkelig noget galt.
Jeg ved ikke, hvad der skal til for at vende den frygtelige kurs, som både sundhedsvæsenet og skolevæsenet er på, men der er i hvert fald brug for selvransagelse i de sektorer, hvis ikke de tre ovenstående dødsfald skal være helt og aldeles forgæves.
cha
14. juni 2009
