Endnu en valgkamp er startet. Man fornemmer det, når man bevæger sig rundt i byen, hvor stemmehungrende kandidater deler pjecer under valgplakater med deres eget kontrafej.
Alt i alt en positiv stemning, der først og fremmest fejrer, at vi, på trods af store meningsskel, kan være samlet om at fejre demokratiet.
Men, men men… Nogle kvinder rejser det kort, der kan dræbe enhver fornuftig diskussion: Ligestillingskortet.
Skriv en kommentar 31. oktober 2009
De sidste fjorten dage har jeg tilbragt i USA – og i modsætning til Peter, er jeg bestemt ikke Obama-tilhænger. Tværtimod valgte jeg at bruge min tid i USA på at kæmpe for John McCain.
Dette indlæg skal dog ikke handle om min bitterhed over USAs valg af præsident – selvom jeg helt ærligt er skuffet – men tværtimod om noget fantastisk, jeg oplevede og iagttog over there – nemlig den rolle, kirken indtager i samfundet.
Jeg snakkede fx med en ung gut, som boede på et kristent center. Han havde haft en del problemer, men havde så fået lov til at flytte ind på centeret, hvor han nu havde en fast rutine i dagligdagen, og var i gang med en uddannelse – kvit og frit. Blandt andre af beboerne på centeret var tidligere alkolikere og junkies – også de fik samme omsorg, uden at skulle betale noget som helst.
Jeg nåede også en tur i kirke derovre, og selvom jeg, som protestant til en katolsk messe, følte mig en smule forkert på den, var det alligevel en rigtig god oplevelse. Præsten afsluttede nemlig med at bede for alle dem, der skulle stemme om tirsdagen – der blev bedt for, at de fandt styrke til at vælge de rigtige mennesker, og at kandidaterne besad den nødvendige integritet. Og det blev gjort klart, at det var en pligt at tage til det nærmeste valgsted for at stemme.
Jeg synes, at det er intet mindre end fantastisk, at kirken på den måde tager et ansvar for ikke bare sin menighed, men også andre mennesker i nød - og på den måde er med til at overflødiggøre staten på visse punkter. Der er nemlig intet mere selvudslettende for et samfund, end når man begynder at forvente, at staten skal tage sig af sine borgere – og ikke borgerne af hinanden.
cha
Skriv en kommentar 8. november 2008
På Berlingske.dk kan man i dag læse, at en femtedel af amerikanske republikaner vil sætte deres kryds ved Barack Obama den 4. november. Under overskriften Obamas borgerlige bagland luftes den lidt pop-smarte betegnelse for denne gruppe af republikanere, der ikke længere kan se deres eget parti i øjnene: Obamacons.
Artiklen kommer som sendt fra himlen, efter at vi på konkosmo redaktionen (Det Vide Hus i Gothersgade) netop har diskuteret hvordan man som dansk konservativ kan være tilhænger af Obama. Min første indskydelse er nemlig ”borgerlige i modsætning til hvad?” De fleste amerikanere ligger pænt til højre for dansk socialdemokratisme, og folkesocialisme har de brugt 50 år på at bekæmpe – fysisk! De fleste amerikanere er altså, over en bred kam, borgerlige i dansk forstand – spørgsmålet er bare hvordan og hvor meget. Denne forskel er i sig selv et interessant emne, men tilbage til spørgsmålet om hvordan man som dansk konservativ kan have den frækhed at drømme sig til en demokratisk præsident i USA.
2 kommentarer 28. oktober 2008
